Sæson 1, Episode 1 !

Så går Den Klassiske Drøm igang! Fra den 22/8 kan du lytte til den allerførste episode.

I episode 1 taler jeg med guitarist Thea Vesti Pedersen, som er en af grundlæggerne af ensemblet Lydenskab med base i Århus. Navnet Lydenskab er et spil på Lyd og Lidenskab og som det fremgår af samtalen, er der masser af Lidenskab i Lydenskab.

Samtalen fandt sted en junidag i 2017 i den gamle Kulturforvaltning i Vestergade i Århus centrum. Efter forvaltningens flytning ligger kontorerne forladte og venter på hvad fremtiden byder på. I mellemtidens vacuum er Lydenskab rykket ind og skaber nyt liv. Helt skønt at møde et koncertflygel på en helt traditionel kontorgang!

 

Alle samtaler finder sted ‘ude i virkeligheden’ – derfor kan der forekomme baggrundsstøj og andre forbigående forstyrrelser i lyden. (Sådan er det med virkeligheden 😉 )